Kørebog

Du kan downloade vejledninger her Vejledning til Kørebog eller læse mere herunder.

 

Selvstændige erhvervsdrivende som køre både privat og erhvervsmæssigt i deres private bil, kan fratrække udgifterne vedr. den erhvervsmæssige kørsel med enten de

  • Dokumenterede faktiske udgifter eller
  • Skatterådets fastsatte satser for skattefri befordringsgodtgørelse

 

Kørebog

Selvstændige erhvervsdrivende som køre både privat og erhvervsmæssigt i deres private bil, kan fratrække udgifterne vedr. den erhvervsmæssige kørsel med enten de

  • Dokumenterede faktiske udgifter eller
  • Skatterådets fastsatte satser for skattefri befordringsgodtgørelse

I 2013 er satserne for skattefri befordringsgodtgørelse

  • Indtil 20.000 km 3,82 kr. pr. km
  • Udover 20.000 km. 2,13 kr. pr. km

 

Kilometerregnskab

Ved blandet benyttelse anbefales det af dokumentationshensyn at føre et kilometerregnskab (kørebog). For at opfylde skattemyndighedernes betingelser skal kørebogen føres daglig og med angivelse af

  • Kilometertællerens udvisende henholdsvis ved dagens begyndelse og afslutning
  • Dato for kørslen
  • Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, med angivelse af bestemmelsessteder o.l. notater, der kan sandsynliggøre / dokumentere regnskabets rigtighed vedr. erhvervskørslen

Regnskabets tal skal være ført, så kørebogens udvisende stemmer med bilens / motorcyklens kilometertæller. Hvis der ikke er ført kilometerregnskab skal den private andel ansættes efter et skøn.

 

Elektronisk kørebog

Har du iPhone, kan du gå i App store og hente Statoils udmærkede kørebog ”MoBilen”. Hvis du husker at starte og slutte turen hver gang, beregner den kilometerne for dig.  Kørebogen kan eksporteres efter behov via email.

Det kan også være at du har navigation i bilen, som føre kørebogen for dig.